tirsdag den 20. april 2010

Santa Maria vulkanen - Pinligt draebende opstigning

What to do when you've never hiked - go on a VERY DIFFICULT and so we did..


Efter lang markedsdag besluttede vi meget impulsivt (som snart alle vores beslutninger) at tage paa Full moon hike paa den 4000m hoeje vulkan med taet paa 90 graders stigning. Vi begyndte hurtigt at ane uraad, da vi saa typerne fra vores hike gruppe og hoerte dages snak om importerede energibarer.
Silja og jeg havde allerede aandenoed efter en halvtime (luften var ogsaa tynd!?) endnu en halv time senere snorede det for oejene og vi valgte at sakne bagud fra inkarnationen af spejdersport sprinterne med deres pandelygter (+ MC dog uden pandelygte).
Da guiden og dermed vejviseren var turbu hiked med holdet, var det op til os at proeve at foelge stien i moerket, hvilket blot foerte til, at vi kom til at tage de alternative stier..
Efter fem timer naaede vi toppen i live!! Da solen stod op en time efter oplevede jeg mit livs smukkeste syn; orange himmel, vulkan i de fjerne der udskoed roeg, et overnaturligt overblik og skyindhyllede bjerge.

Frivilligt arbejde i Xela

Det var rigtigt rart at vaere i den samme by et stykke tid. Vi naaede at laere rigtig mange at kende og foele os lidt hjemme. Men det var ogsaa nogle haarde dage for os alle, pigerne med deres spansk studier og mit arbejde paa bornehjemmet.
Selvom det var ufatteligt haardt at vare paa boernehjemmet, var det ogsaa utroligt laererigt. Jeg fik virkelig lov til at gaa til haande, da ressourcerne var saa begraensede plus halvdelen af personalet var paa paaskeferie..
En dag stod jeg for eksempel alene sammen med en anden frivillig for hele smaaboernsafdelingen (0-5 aar) og alle de 'store' piger (5-12 aar), da en af boernene var blevet syge og skulle til laegen. Det siger lidt om hvor afhaengige de er af frivillige. Der var total kaos, creme der blev smurt over det hele, lorte bleer der selv blev taget af, forbindinger der var gaaet op fra vaeskende betaendte haender og en australsk frivillig der knap kunne spansk og var gaaet i baglaas - saa der stod jeg saa godt som alene med 70 boern jeg ikke kendte!
Det var ret svaert at forlade stedet, lige da jeg var ved at laere det hele at kende, men videre maatte vi jo.

Hellig paaskefest ved verdens mest aktive vulkan

Sammen med en masse af vores nye venner tog vi til den legendariske paaskefest "Semana Santa" i Antigua. Det var ret vildt og lidt uhyggeligt at se alle de messende sortklaedte maend
omgivet af roegelse og levende lys, baerende paa kaempemaessige guld opstillinger af jesus paa stoerrelse med et traeskib.
Mens disse maend sympatiserede med jesus og maerkede smerten ligesom jesus gjorde det i disse dage, noed vi festlighederne, alle madboderne og Antiguas omgivelser.
Lidt fra Antigua ligger verdens mest aktive vulkan, Pacaya, som vi besteg med stil (modsat Santa Maria), trods et lille panik anfald fra Silja, der troede vulkanen var i udbrud for saa at faa fortalt af guiden, at den altid sprutter - men at man bare kun kan se det i moerke.
Det virkede ogsaa helt forkert at staa og riste skumfidusser over flydende lava!

Rio Dulce

Da vi alle tre synes, at vi havde ydet meget den sidste tid, tog vi til en lille isoleret oase i junglen, der laa ned af floden Rio Dulce. Her brugte vi tiden paa at sejle lange ture i kajak, svoemme, laese og gaa tidligt i seng, da alt lys blev slukket kl. 22. Det var ufatteligt skoent at toemme hovedet lidt. Pudsigt nok moedte vi en dansker og hans mexikanske kone, der arbejdede fra IBIS og havde vaeret ude og undervise paa en skole. Det var helt vildt spaendende at hore om deres arbejde rundt om i hele verden. De vil maaske prove at hjaelpe os med at finde noget arbejde i Nicaragua.

Danskerne moedes paa maya ruinerne

Inden vi bevaegede os over graensen til Belize, tog vi forbi nogle fantastiske Maya ruiner. Her moedte vi faktisk en masse soede danskere og er nu taget videre til Belize med den ene fyr, Martin.
Han Havde en aftale med en masse i San Ignacio i Belize om at tage ud og campere, saa vi fulgte med uden nogen anelse om hvad vi gik ind til. Det blev selvfoelgelig nogle gode dage, med cliff jumping, svingning i floder og kanotur i otte km dyb grotte, som mayaerne har brugt til at ofre til regnguden i.

Igaar ankom vi til denne lille Carribiske oe, Caye Caulker, som mest af alt minder om paradis. Her kommer den nok mest til at staa paa strand, dykning og snorkling.
Saa nu glaeder jeg mig til at faa mine foedder i vand.