When the tripod lost one leg..

Nu begyndte dagene haeftigt at taelle ned til at "tripod`en" skulle skilles efter et halvt aar, hvor den konsant har vaeret sat sammen med sekundlim.

Inden Camilla vidste hvor klaebbedygtig vores sekundlim var, havde hun bestilt billet hjem fra den anden ende af mellemamerika end Silja og jeg. Derfor maatte vi jo skilles paa et tidspunkt. Saa for at goere amputationen saa smertefri som muligt, valgte vi at tage tilbage til Utila.
Det var rigtigt hyggeligt at se de folk, vi troede vi havde sagt farvel til for altid igen og vi havde endnu engang nogle skoenne dage paa oen med dykning, fodbold, natbadning og Salva vida.
Efter nogle dage tilbage i paradis, maatte vi tage afsked paa kajen og forlade Camilla med Sam og Mikey, da hun stadig havde en uges tid inden flyveren gik..

Som man ved staar en tripod ikke saerligt godt paa to ben. Saa efter en sej sejltur og en stortudende og forvirret aeldre mand der havde taget sin kone i sengen med en nakoman denne morgen, kom vi til fastlandet.
Vi havde et utal af vigtige praktiske ting vi skulle ordne inden vi skulle begive os ind i junglen naeste morgen meget tidligt. Saa vi smidder hurtigt vores taske og hopper lidt fortumlet efter afsked og graedende mand ind i en taxa og ud til et latinamerikansk storcenter - da de jo maa have alt vi skal bruge! Da vi staar i storcenteret - i oevrigt intet har - kommer vi i tanke om, at vi har glemt at faa hotellets eller gadens navn. Vi kan ikke overskue noget, saa vaelger at gaa i biograffen for at komme ud og opdage, at nej det er ikke nemmere at finde ud af hvor vi bor i moerke.. Efter taxatur op og ned af byens gader finder vi det endelig og falder doede om og haaber at "tripod`en" bliver bedre til at staa paa to ben med lidt oevelse..