lørdag den 13. februar 2010

evabuchhave@hotmail.com | Betjeningspanel | Min konto | Hjælp | Log udHvor mine foedder vandrer
Indlæg
Indstillinger
Layout
Tjen penge
Vis blogNyt indlæg Rediger indlæg Rediger sider Kommentarmoderation

Nyt indlæg SøgIndlæg pr. side 5 10 25 50 100 300


Etikethandlinger ... Ny etiket ... Vælg: Alle, Ingen
1 – 2 af 2 Dine indlæg: Alle, Kladder, Planlagt, Importeret, UdgivetAlle 2 indlæg på denne side er valgt. Vælg alle 2 kladde indlæg
Alle 2 kladde indlæg er valgt. Ryd markering
Rediger Alt floed lidt over i Peru
Alt floed lidt over i Peru

Saa er mine foedders vandring gennem Peru snart slut og jeg har fundet en netcafe, hvor nettet ikke hopper af konstant.
Men foerst vil jeg lige fortaelle om de sidste dage i Chile, som var praeget af meget forvirring. Norma (min vaerstmor) var yderst deprimeret over valgets udfald - Piñera vanDt med lidt under to procent, og dermed ogsaa viser at landet stadig er meget delt.
Derudover strejkede al transport i Peru, saa jeg kunne ikke forlade Chile - heldigvis ikke det vaereste sted at vaere stuck ;) Dog var det lidt problematisk da pigerne ventede paa mig i Cusco og det var planen vi skulle fejre Camillas foedselsdag.. Det var selvfoelgelig skide svaert at tage afsked, da jeg jo ikke ved hvornaar og om der bliver noget nyt gensynd, men mine foedder var ogsaa klar til at hoppe ud paa nyt territorium og jeg glaeder mig ogsaa til at se pigerne igen.

Fire dage senere end forventede var jeg endelig kommet afsted i en bus - meget lokal og billig bus. Der var fyldt med hoens, hunde, babyer og fattige peruanere der tager til Perus billigste by Tacna, for at koebe divaerse ting og saelge dem videre. Allerede inden jeg har sat mig ind i bussen blev jeg bedt om at tage alt fra lyseroede bamser til laederjakker og vaerktoej (da de aabentbart kun maa have tre stykker med af hver ting) Bussen var en utroligt gammel med adskillig huller - det stoerste i forrudden. Da alt og alle endelig er stoppet ind i hvert et hul og vi kan koere bliver vi selvfoelgelig stoppet i tolden lige uden for byen og ALT skal tages ud, pakkes op og papirere tjekkes - det helt store gedemarked! Et par timer efter faar vi lov til at koere igen. Min meget snaksaglige sidekammerat, begynder ligepludselig at stille mig spoergsmaal som; "er du bange for at doe? tror du paa Gud? rejser du alene? - det er farligt!" Min voksende usikkerhed bliver ikke hjulpet paa vej af at bussen lige pludselig bliver yderligt belaesset med folk saa der ikke engang kan vaere en eneste lille kylling mere..
CUSCO
Saa da jeg 24 timer efter endelig er fremme ved pigerne i Cusco er jeg noget lettede. Vi fejre gensyndet med maner paa vores meget festlige hostel.
Nu er vi endelig samlet og klar til at bestige en af verdens vidundere - nemlig Macchu picchu, men vores tur bliver aflyst pga. voldsomme oversvoemmelser. Det viser sig at vaere vaerre end somsaa, huse kolapser (da de er lavet af mudder), voldsomme jordskred der river alt med sig paa sin vej, doede Argentinere, maaske uoprettelige oedelaeggelser paa inkastierne og ihvertfald ingen Machu Picchu til os. Denne bitter skuffelse maa sluges af os alle og vi tager, som kompensation til en anden inkaruin. Ekstrem hoej indgangspris laerer noegne kvinder at spinde, og 1-2-impulsiv sidder vi alle tre paa pruttende heste og fniser sig vej op af grotesk stejl stensti. Turen var heldigvis fantastisk smuk! Tilbage paa hostellet afsloerer alle en ny tomatlignende ansigtskuloer, hvilket ikke bliver bedre af at vi finder ud af at ALLE busser ud af Cusco er aflyst paa ubestemt tid pga. regnen og den eneste flugtmulighed her er fly. Roede i hovederne af skam (og solskoldning) maerker vi hvor privilligerede vi er sammenlignet med de peruaner, hvis hjem er styrtet sammen eller er i fare for at goere det.
TRUJILLO
Efter flyvetur og en noget "bumpyride" er vi fremme i i den nordlige koestby Trujillo, da vi uden megen omtanke bare droener op nordpaa og ud til koesten. Vi finder hvad vi tror er verdens hyggeligste hostel. Vi tager paa heldagstur rundt i Trujillo, ud og se pyramider lavet af - indianerne foer inkaerne og ned og se det sidste af en surf konkurrence. Tilbage paa hostellet gaar der rygter om skabstyve og da vi aabner vores locker er alle vores mavekatte til vores store frygt forsvundet. Vi beskylder selvfoelgelig straks hostaldamen, der tilgengaeld beskylder Gud og hver mand. Vi faar ringet til politiet, der til vores store overraskelse, tager sagen meget alvorligt. Alle offerende samt politi stables ind i politibilen og afsti afsted til politistationen - hvor tiden gaar med dansk fortvivelse(da alle vores pas og visum til Cuba er vaek)og spansk forsoeg paa forklaring. Tilbage paa hostellet er vi fast besluttede paa at pakke vores ting og gaa uden at betale. Under pakningen, lyder der et hoejt skrig og Camilla har til vores alles store lykke fundet vores mavekatte, dog uden vaerdier men med pas og visum! Nu meget sikre i vores sag er vi igen paa politistationen, hvor vi efter 3 timer, sultne og med sprogforvirring, frekteri og dans, finder ud af at hostaldamen nu beskylder os for selv at have "stjaalet" vores ting?!
Huraz
Vi beslutter at bjergene maaske ikke var en saa daarlig ting alligvel og tager til den lille bjergby Huraz. Som viser sig at vaere omgivet af en sindsyg smuk natur og utrolig chamerende landsbyere. En dag beslutter vi os til at tage paa kanotur, men pga. sprogbarriere vise det sig at vi skal paa klatretur (canoing/canoying). Turen viser sig ydermere at gaa nedgennem vandfald, hvis kraft fik skubbet os begge noget paa afveje til guidens store fornoejelse..
LA UNION
Efter fire skoenne dage i Huraz, var foedderne nu klar paa junglens udfordringer. Paa vejen tog vi lige et lille holdt i landsbyen La Union. Fra det oejeblik vi traeder ud af bussen vaekker vi urtrolig meget opsigt og bliver mandsopdaekket. Vi finder et hostel, hvor den bedste laasemetode viser sig at tage haandtaget med sig! Ned og spise vores nu saa vante klassiske peruanske menu - oftest suppe og ris og kylling. Her forstyrrede vi alle midt i aftensmad, da deres konstante stirren fik dem til at glemme deres egen mad. Lige pludselig var vi alles samtaleemne og der blev lystigt taget billeder paa mobilen. Selv senere forsoeg paa at koebe vand ender med at vi maa stille op til endnu et billede - her troede jeg nok at jeg skulle tage billeder af dem..
TINGO MARIA
Turen til Tingo Maria viser sig at vaere sindsygt halsbraekkende, da den 7 timer lange tur stort set foregaar paa grus og MEGET snoet vej med direkte udsigt ned af bjergsiden. Endnu engang har jeg selskab af en meget snaksaglig peruaner, om den fornyligt styrtede bil... Tingo Maria viser sig tilgengaeld at vaere helt fantastisk! Den foerste dag tager vi ud i junglen for at se en grotte, boernene der bor der foelger med os paa deres smaa bare taer og mindre soeskende paa ryggen. Mens vi er ved at besvime i den lumre varme viser de os junglens laekre frugter og klatre i kap op i traerne for at kunne give os frugterne, mens vi staar maabende og kigger paa dem. Efter flere timers gang i junglen finder vi i udkanten en vildt hyggelig cafe i en traehytte udoverfloden. Det viser sig at vaere det soedeste par der ejer den og de invitere os til at bo hos dem i "mi casa es su casa". Dette er et tilbud vi ikke kan sige nej til. Saa de naeste dage lever vi af bananer i alle afskygninger - kogte, friture, paa panden etc.. Ogsaa i junglen regner det helt utroligt meget og floden er begyndt at flyde over med hoej hast og lige pludselig staar vi endnuengang midt i en naturkatastrofe. Parrets familie er haardt ramt og maa med lynets hast forsoege at redde husets vigtigste egendele og ikke mindst kortslutte elektriciteten. Saa i brunt flodvand med omsvoemmerende froer og meget andet godt, faar vi reddet soesterens koekken (som heldigvis er flytbart) og levebroedet - sybordene. Mens andre familiemedlemmer forsoeger at redde hoensehuse, motorer, toemre m.m. Familien er meget rystet, aldrig har den gamle bedstemor opblevet floden stige saa hoejt. Trods det at deres hus er oversvoemmet har de alligevel overskud til at invitere os paa vin og hygge i starinlysenes skaer. Da situationen er saa voldsom og regnen ikke tyder paa at aftage, vaelger vi at skynde os med den foerste bus til Lima dagen efter. Vi er alle blevet helt forelskede i denne fantastiske kaerlige familie og det er med stor sorg at vi maa videre. Det er ogsaa meget maerkeligt bare endnu engang at forlade en synkende skude.
Selvom vi har varet meget ramt af uheld i Peru, har landet indlemret os i sine fantastiske sider og ikke mindst vidst os at man skal passe paa jorden, der mere eller mindre er ved at falde sammen - hvilket der endnu engang gaar udover de fattigeste!!
Imorgen saetter vi os saa alle tre, med meget daarlig samvittighed ind i en af verdens stoerste forureningskilder - nemlig flyveren, hvor vi forlader sydamerika og tager til Cuba.

kladde 09/02/10 af Eva Juliane Buchhave Slet
Rediger Viva Chile kladde 11/01/10 af Eva Juliane Buchhave Slet

1 – 2 af 2
Udgiv valgteSlet det markerede

Ingen kommentarer:

Send en kommentar